At forstå autisme er at forstå mangfoldighed. Det er en rejse ind i en anden måde at opleve og interagere med verden på. Måske har du en fornemmelse af, at dit barn oplever verden anderledes, eller måske har du som voksen altid følt dig lidt forskellig fra mængden. Denne artikel er skabt for at give dig klarhed og viden om de tegn og symptomer, der kan være forbundet med autisme.

Hvad er autisme?

Autisme, også kendt som Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF eller ASD), er ikke en sygdom, men en neurologisk udviklingsvariant. Det betyder, at hjernen hos en person med autisme bearbejder information på en anden måde. Det er afgørende at forstå, at autisme er et spektrum. Ingen to personer med autisme er ens. Deres udfordringer og styrker er helt unikke, og det er denne variation, der gør forståelse så vigtig.

Denne guide vil gennemgå de mest almindelige tegn på autisme hos både børn og voksne. Det er vigtigt at understrege, at artiklen ikke er et diagnostisk værktøj. Formålet er at oplyse, afmystificere og vise vejen til videre hjælp, hvis du genkender tegnene hos dig selv eller en, du holder af.

Kernesymptomer: De to hovedområder

For at skabe et klart overblik inddeler de officielle diagnosekriterier (fra DSM-5) typisk symptomerne på autisme i to hovedkategorier. Denne ramme hjælper med at strukturere og forstå de mange forskellige tegn:

1. Udfordringer med social kommunikation og socialt samspil.
2. Begrænsede, gentagne adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter.

Disse to områder vil forme resten af guiden, så du let kan genkende de mønstre, der beskrives.

Symptomer på autisme hos børn

Forældre er ofte de første, der bemærker, at deres barn udvikler sig anderledes. Her er konkrete eksempler, du som forælder kan spejle dit barn i.

Social kommunikation og samspil

• Tidlig barndom: Det kan vise sig ved, at barnet reagerer forsinket eller slet ikke på sit eget navn. Måske er der en begrænset brug af fagter, som for eksempel at pege for at vise noget interessant. Nogle børn undgår øjenkontakt eller deler ikke tydeligt deres glæde over oplevelser eller legetøj med andre.
• Børnehave- og skolealder: Udfordringerne kan blive tydeligere i samspillet med jævnaldrende. Barnet kan have svært ved at indgå i gensidig leg og forstår måske ikke de “uskrevne” sociale regler. Det kan være svært at aflæse andres ansigtsudtryk og kropssprog, hvilket kan få barnet til at virke fraværende eller som om, det er i sin egen verden. At starte og vedligeholde en samtale kan også være en stor udfordring.

Gentagende adfærd og særlige interesser

• Motorik: Mange børn med autisme har gentagne kropsbevægelser, kendt som “stimming”. Det kan være at vugge frem og tilbage, flakse med hænderne eller gå på tæer.
• Legemønstre: Barnet foretrækker måske at sortere eller opstille legetøj i snorlige rækker frem for at deltage i symbolske “lade-som-om”-lege.
• Rutiner: Et stærkt behov for faste rutiner og forudsigelighed er meget almindeligt. Selv små, uventede ændringer i dagsordenen kan skabe stor fortvivlelse og angst.
• Særinteresser: Barnet kan udvikle meget intense og specifikke interesser (ofte kaldet særinteresser) i emner som dinosaurer, togkøreplaner, et bestemt computerspil eller et specifikt youTube-univers. Disse interesser kan fylde utroligt meget af barnets vågne tid.
• Sensorisk følsomhed: Sanseapparatet kan være anderledes indstillet. Nogle er overfølsomme (hyper-sensitive) og reagerer stærkt på lyde, lys, lugte eller berøring. Det kan vise sig ved, at barnet holder sig for ørerne, ikke vil have bestemt tøj på grundet sømme eller mærker, eller undgår kram. Andre er underfølsomme (hypo-sensitive) og søger måske kraftigere sanseindtryk.

Symptomer på autisme hos voksne

Mange voksne lever et helt liv med tilpasning, før de opdager, at deres udfordringer kan have en sammenhæng med autisme. Symptomerne kan derfor se anderledes ud end hos børn.

Social kommunikation og samspil

• Social udmattelse: Sociale arrangementer, som andre tager for givet, kan føles ekstremt drænende. Mange oplever et behov for lang tid alene for at “lade op” efter socialt samvær.
• “Maskering”: Et nøglebegreb for mange voksne med autisme. Det er følelsen af at spille en rolle i sociale sammenhænge, hvor man bevidst eller ubevidst imiterer andres adfærd for at passe ind. Dette er utroligt anstrengende og kan føles uægte.
• Kommunikation: Mange foretrækker en direkte og ærlig kommunikationsform. Det kan være svært at afkode ironi, sarkasme, hentydninger og overfladisk “small talk”.
• Venskaber: Det er almindeligt at have få, men meget dybe og loyale venskaber, frem for en stor og overfladisk bekendtskabskreds.

Gentagende adfærd og særlige Interesser

• Rutiner og struktur: Behovet for forudsigelighed forsvinder ikke med alderen. En struktureret hverdag og klare rammer på arbejdet er ofte afgørende for trivslen. Uventede ændringer kan udløse markant stress og angst.
• Særinteresser: De intense interesser fortsætter ind i voksenlivet og kan være en kilde til stor glæde, dyb viden og for nogle endda en succesfuld karrierevej.
• Stimming: Den gentagende adfærd kan blive mere diskret hos voksne. Det kan være at vippe med foden under bordet, pille ved en bestemt genstand i lommen eller nulre sit hår.
• Sensorisk følsomhed: De sensoriske udfordringer fortsætter. Det kan betyde, at man altid har høretelefoner på i offentlig transport, konsekvent klipper mærker ud af tøjet eller har stærke præferencer for bestemte madteksturer.

Vigtige nuancer: Køn og styrker

For at tegne et fuldt billede er det vigtigt at fremhæve et par nuancer.

• Piger og kvinder med autisme: Forskning tyder på, at piger oftere “maskerer” deres symptomer for at passe socialt ind. Deres interesser kan også virke mere “socialt acceptable” (fx bøger, dyr, kreative sysler), men dyrkes med samme intensitet som mere klassiske særinteresser. Dette kan desværre føre til, at de bliver overset og først får en diagnose sent i livet – eller aldrig.
• Styrker ved autisme: Det er afgørende at huske, at autisme ikke kun handler om udfordringer. Mange mennesker på spektret har bemærkelsesværdige styrker. Disse kan omfatte en udtalt ærlighed og loyalitet, en stærk retfærdighedssans, en imponerende evne til at fordybe sig og opnå hyperfokus, et skarpt øje for detaljer og en unik, logisk tilgang til problemløsning.

Hvad gør jeg nu? Fra bekymring til handling

At genkende sig selv eller sit barn i disse beskrivelser kan være en overvældende oplevelse, men det er også det første skridt mod forståelse og støtte.

1. Observer og noter: Begynd med at skrive konkrete eksempler ned fra hverdagen. Hvad sker der? Hvornår sker det? Hvad udløser det? Det giver et solidt grundlag for en samtale med fagfolk.
2. Søg professionel hjælp: Understreg, at en officiel diagnose kun kan stilles af en specialiseret psykolog eller psykiater efter en grundig udredning. Det første skridt er ofte at tale med egen læge, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunen eller en privatpraktiserende terapeut med erfaring inden for autisme.

Uanset om du er forælder, der vil støtte dit barn bedst muligt, eller en voksen, der søger at forstå dig selv bedre, er viden det absolut vigtigste redskab. At lære mere om autisme, og hvordan det kommer til udtryk i hverdagen, kan fjerne usikkerhed og give konkrete strategier til at skabe trivsel.

Det er også værd at overveje kurser om autisme, som er designet til at give dig dybdegående viden og praktiske redskaber. Disse autisme kurser henvender sig både til forældre, pårørende og fagfolk, der ønsker at bygge bro af forståelse og støtte mennesker på autismespektret.